Information

Det er gratis at blive medlem – og det bliver det ved med at være.

Et medlemskab hos DenKongeligeLivgarde.com giver tidligere og nuværende gardere mulighed for at genopleve og fastholde kammeratskab, sammenhold, korpsånd og traditioner, som man lærte at værdsætte under tjenesten ved Den Kongelige Livgarde.

Medlemskabet giver mulighed for yderligere oplevelser med tidligere soldaterkammerater ved forskellige events arrangeret af folkene bag DenKongeligeLivgarde.com

Som medlem har du ydermere adgang til tidligere soldaterkammeraters personlige oplysninger. Herved har du til en hver tid mulighed for at kontakte eksempelvis den gruppe soldater, som du sov på stue med under grøn tjeneste i Høvelte – eller dem som du gik i byen med under den blå tjeneste på Gothersgade.

Når du tilmelder dig DenKongeligeLivgarde.com sendes automatisk en anmodning til folkene bag sitet – som tilstræber at sende en tilbagemelding til dig via mail indenfor 24 timer med dit oprettede brugernavn og password. Godkendelsen er blot en proces for at undgå personer der ikke har tjent værnepligt ved Den Kongelige Livgarde. For at undgå uretmæssig adgang kontrollerer vi; Året for din indkaldelse sammenholdt med dit fulde navn og fødselsdato på den aktuelle liste for det respektive hold.